Her finder du fakta og baggrund om bølgeenergi og de potentialer teknologierne inden for havenergiområdet har for grønne job og grøn vækst.
Materialet her på siden er udviklet i samarbejde med det europæiske branchefællesskab for bølgekraft, Ocean Energy Europe https://www.oceanenergy-europe.eu/.
Danmark er en de ledende medlemmer af det internationale teknologiforum Ocean Energy System OES under Det Internationale Energiagentur (IEA) – www.ocean-energy-systems.org
Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere information om bølgeenergi. Download infografikken, du ser her på siden.
Havenergi spiller en nøglerolle i fremtidens grønne energisystem.Den dansek sektor arbejde primært med bølgekraft-teknologier, der høster energien i bølgerne og havstrømme til ren og vedvarende energi.
Europa spiller i dag en global ledende rolle i det stadig større marked for havenergi, herunder bølgekraft. Det giver nye muligheder for udvikling af vores kystsamfund og i den maritime sektor. Samlet er der et potentiale for at den nye havenergi-sektor i 2050 kan skabe 400.000 nye job i Europa.
Bølgeenergi er skabt af vinden der blæser over havet – og bølgerne bliver større jo mere det blæser og jo større havområde, vinden kan blæse over.
Når bølgerne først er skabt, bliver de ved at rulle indtil de rammer kyster. På lavt vand bryder bølgerne og mister energien. På den måde er bølger forudsigelige end vinden der pludselig kan lægge sige og bølgerne kan blive ved med at rulle ind et godt stykke tid efter vinden har lagt sig.
Bølgekraft kan sammen med andre havenergiteknologier spare Europa for drivhusgasudledninger svarende til 234 millioner tons CO2.
Bølgeenergi kan beskytte kystområder og rager ikke op i kystmiljøet. Derfor er der stor folkelig opbakning til de projekter rundt om i verden, hvor bølgeenergianlæg i dag bliver opført. I UK er den folkelige opbakning til bølge- og tidevansenergi nu 80% – BEIS Public Attitudes Tracker , – opbakningen i Danmark er forventeligt tilsvarende stor.
Med en accelereret politisk fremdrevet markedsudvikling inden for bølgeenergi kan danske og europæiske virksomheder dominere et forventet globalt marked på op mod 400 mia. kr. årligt.
Europa er afhængig af fossile brændsler fra bl.a. Rusland og Mellemøsten mange år frem, selvom vi investerer i vedvarende energiteknologier som sol og vind. Energi fra bølger gør os hurtigere uafhængige af importeret energi og sikrer den danske og europæiske forsyningsikkerhed.